Archives

24. november 2013

Sund Søndag #3 – Spring ud i det!

“Life begins at the end of your comfort zone.”

For mig har mit vægttab handlet om at tage chancer. Jeg tog en chance første gang jeg for alvor begyndte min træning. Jeg tog en chance, da jeg bevidst startede året ud med 3½ alkoholfrie måneder. Og jeg tog en chance, da jeg tog det første “før-billede.” Det hele handler altså om at komme ud af sin comfort zone, bryde nogle grænser og vokse. I begyndelsen var jeg udelukkende tilmeldt Zumbaholdet i mit fitnesscenter. Dét vidste jeg jo hvad var, og det kunne jeg finde ud af. Som tiden gik blev jeg dog mere og mere hooked på andre træningsformer, og tilmeldte mig Body Tone, Bokwa, Boksning, cirkeltræning osv. Herefter så jeg for alvor ændringer både på mit udseende og min kondition, hvilket var en kæmpe motivationsfaktor.

Generelt er jeg blevet meget mere nysgerrig omkring alle mulige former for træning. Da jeg så i weekenden fik muligheden for at deltage i et Stram Op-hold i Fitness World på Jens Baggesensvej i Aarhus, var jeg klar! Jeg havde læst om holdet på mange blogs, og fandt hurtigt ud af hvor populært et hold, det er. Derfor var jeg super klar på en gratis time, da Trine Theodora skulle til sin instruktøreksamen i Stram op. Jeg havde set en introduktionsvideo på Fitness Worlds hjemmeside, og havde indtrykket af, at det lignede et af de hold, som jeg også går på i min fitnesscenter, men det viste sig dog at være ret anderledes!

Jeg var den eneste på holdet, som aldrig havde deltaget før, og allerede her var jeg lidt nervøs. Dog var jeg super klar på en hård og udfordrende træning, og det var bestemt hvad jeg fik! Det var sjovt at opleve forskellen på FW’s hold og mit lokale privatejede fitnesscenters hold! Selvom jeg havde prøvet næsten alle øvelserne før, så var det meget hårdere end noget lignende hold, som jeg før har prøvet. Allerede fra start piblede sveden af mig, og nogle gange måtte jeg springe en gentagelse over, fordi mine arme og ben rystede – Jeg må have set ret sjov ud, for jeg var virkelig smadret allerede halvvejs – også selvom jeg er total vant til styrketræning, hvilket man – efter min tilstand i dag – ikke skulle tro, haha! I dag – dagen efter – er nemlig endnu værre end i går. Mine muskler i arme og ben er smadrede, og en hviledag var helt sikkert på sin plads! Men det var så fed en time, og Trine var simpelthen så god som instruktør og det var fedt at møde hende, nu når jeg følger med på hendes blog. I hvert fald var hun rigtig motiverende og super god til at vise øvelserne. Det var rigtig sjovt at prøve Stram Op-holdet, og er rigtig glad for at jeg tog af sted, trådte ud af min comfort zone og tog til træning i et fremmed center, i en fremmed by og uden at jeg kendte nogen! Dét havde jeg aldrig gjort for bare et år siden, det er helt sikkert.

Altså, så er det bare så vigtigt hele tiden at udfordre sig selv og prøve nye ting. Man lærer så meget ved bare at træde et enkelt skridt ud over sin grænse. Det har jeg lært i weekenden! Jeg har fået ny inspiration til min træning, og vil helt sikkert bruge mange af øvelserne for fremtiden. Så spring ud i det! Prøv nye ting i denne uge. Gør noget du ikke er vant til, for det vil helt klart gavne dig på mange måder!

preview

 

21. november 2013

STINNAS Raw Browniekugler

Jeg følger utrolig mange sundhedsblogs, da jeg især elsker at blive inspireret i henhold til sund mad. Jeg ville ønske, at jeg var så kreativ, som nogle af mine favoritsundhedsbloggere, men det må jeg vidst erkende, at jeg ikke er. Men her kommer Stinnas fantastiske blog ind i billedet. Stinna poster massevis af opskrifter på sundt og nærende mad – heriblandt desserter, kager, aftensmad, bagværk osv. Jeg har blandt andet prøvet at lave hendes Bønne Brownie (som btw. smager fantastisk!) I dag har jeg været lidt småsyg, så har været hjemme. Jeg havde virkelig lyst til sukker, men valgte i stedet at kigge efter alternativer. Så faldt jeg over Stinnas Raw Browniekugler! Opskriften er for det første super enkel og for det andet indeholder det ingredienser, som vi nærmest altid har i huset. Det bedste ved denne opskrift er, at det bogstaveligt talt tager 5 minutter at lave, da alt bare skal smides i en minihakker og blandes sammen.

DSC_1550

Her er Stinnas opskrift:

– 100 g mandler

– 50 g dadler

– 2 spsk kakao

– 2 spsk vand

– ½ spsk kokosolie

– 1-2 spsk peanutbutter

– saft af ½ appelsin

Først hakkes mandlerne til mandelmel, og derefter tilsættes alle de andre ingredienser. – Jeg brugte dog ca. 3½ spsk vand, da jeg undlod appelsinsaften, fordi jeg ikke kan tåle det. Det hele blandes i en minihakker, og så trilles de til kugler. (og rulles evt i kakopulver, lakridspulver eller lignende)

 

kage

21. november 2013

Træningstøjsønsker

 

wantFor første gang i rigtig mange år har jeg masser af ønsker til jul! I år er de fleste af dem dog træningsrelaterede. Især træningstøj står højt på min ønskeseddel, da meget af det jeg har, efterhånden er blevet alt for stort og slidt. Det kan ofte være lidt dyrt, især når man er på SU, så for mig kommer jul på det mest perfekte tidspunkt. Her har jeg samlet et lille udpluk af mine tøjønsker i år. Alle ting er noget, som jeg ønsker mig rigtig meget – kan ikke udvælge én favorit, da alle tingene ville falde i super god jord! Senere kommer et indlæg med det træningsrelaterede udstyr, som jeg ønsker mig!

1: Nike Performance “PRO FLASH” funktionstrøje i grøn. – Jeg synes farven er helt vild lækker. Derudover elsker jeg Nike. Denne t-shirt ville være perfekt til fitness! Find den her til 299 kr.

2: Nike Performance “NEW BORDER TOP” funktionstrøje i pink. – Jeg synes nu ikke ligefrem denne trøje går under farven “pink” – den er vel mere koralfarvet, synes jeg. I hvert fald er den super fin, og ville også være perfekt til fitness!
Find den her på tilbud til 199 kr.

3: Gina Tricot “Monica sport fleece vest” i sort. – Jeg tror denne fleecevest ville være perfekt til koldere løbeture i skoven eller på stranden uden over en langærmet sportstrøje.
Find den her til 199 kr.

4: Gina Tricot “Mella sport top” i koral. – Perfekt til løbeturer eller fitness!
Find den her til 199 kr.

5: Gina Tricot “Filippa p sport leggings” i sort med hvid skrift. – Jeg har meget længe kigget på disse sportsleggins, da jeg synes de er vildt fede! Kan godt lide printet på benene – minder mig lidt om dem fra Adidas på en måde.
Find dem her til 299 kr

6: Blogilates “Train Insane Booty Shorts” i farven Emerald Green. – Blogilates er en af de bedste træningsguruer på Youtube, efter min mening. Hendes træning er hård og super effektiv – hun kan i sandhed få alle dine lemmer til at ryste af udmattelse! Hun har startet sin karriere på Youtube , og har nu egen shop. Det er da super imponerende!
Find dem her til ca. 108,50 kr. – Find hendes kanal på Youtube her!

7: Helly Hansen “STRIPE CREW” i sort. – Perfekt til vinterens løb!
Find den her til 249 kr.

8: Hummel “Baselayer Shorts – Unisex” i sort. – Da mine korte løbeshorts er alt for store, er jeg på udkig efter nogle nye. Disse ville være super fine!
Find dem her til 129 kr.

9: Nike Performance “WMNS NIKE FREE TR FIT 3″ lethedsløbesko i lilla. Jeg er altid på udkig efter nye træningssko. Især Nike er mit favoritmærke. Deres sko er fantastisk at løbe og træne i. Disse ville helt sikkert falde i god jord her!
Find dem her til 899 kr.

 

18. november 2013

Oh, miss Bradshaw..

carrie

Husk altid at påskønne dig selv, når du går igennem Tumblr for inspiration. Husk at påskønne din egen krop og alle dine fejl, når du ser én med en drømmekrop på stranden. Og husk altid at elske dig selv først, som miss Bradshaw så smukt siger det. Efter flere mislykkedes slankekure end jeg kan tælle, er det først nu gået op for mig, hvor vigtig disse ord egentlig er. De giver jo 100 procent mening: Du skal huske at elske dig selv først. Dette var i høj grad noget, som jeg ikke fuldt ud gjorde tidligere – har jeg fundet ud af nu. Jeg gik egentlig i en drømmeverden, hvor jeg troede at alt var iorden. Det kan jeg så se nu, at det langt fra var. Jeg har nu lært hvor vigtigt, det er at kunne gå rundt i en bikini uden af være ked af det, at kunne købe tøj i 3 størrelser mindre end normalt, at kunne løbe mere end 4 meter uden at blive forpustet osv. Jeg har brudt masser af grænser i år, og gjort en masse ting, jeg aldrig i mit liv havde forestillet mig, jeg nogensinde ville gøre. Fx var jeg på den populæreste strand i vores område i sommers med mine forældre. Dét har jeg ikke været i 3-5 år, tror jeg, fordi jeg altid har følt mig tyk og pinlig over min krop. Derudover var jeg i Alanya med min søde veninde, hvor jeg også viste bikinikroppen frem – uden overhoved at tænke over det. Jeg har løbet mine første to offentlige løb nogensinde, og planlægger store ting for 2014! Alle disse ting har jeg gjort i år – og jeg har nydt det! Det er de små sejre, som tæller – men for mig talte disse 3 ting altså dobbelt! Jeg er sgu skide stolt af mig selv!

Det, som jeg prøver at sige er, at det er så uhyre vigtigt at stoppe op – og reflektere over ens opfyldte og fremtidige mål. Man kan ikke bare sådan ændre sig med ét. Det tager lang tid, masser af hårdt arbejde – og så kræver det også styrke, en konsekvent tankegang og fantastiske støttere. Støttere er noget af det vigtigste, synes jeg!

Jeg minder hele tiden mig selv om, at jeg ikke har tabt for mig fordi jeg hadede mig selv – men fordi jeg elsker mig selv, og dermed ville jeg gøre noget som kunne gavne mig i nuet – men også i fremtiden. Før du kan ændre dig, må du elske dig selv og din krop, og vide at det som du gør, vil gavne dig resten af dit liv. Det er det hele værd! Så næste gang du føler dig utilpas i din krop, så husk på ordene: “Don’t forget to fall in love with youself first!”