Archives

17. november 2013

Sund Søndag #2

Jeg elsker motiverende og inspirerende billeder. Især er jeg vild med “30-Days challenges.” Til jer, som ikke ved hvad det er, så er det nærmest en kalender over 30 dages øvelser forudbestemte øvelser. Billederne kommer i et hav af variationer og effekten af dem, hvis altså man er konsekvent i sin træning – er fuldstændig vildt! Jeg har tidligere lavet plank-challenge, swuat-challenge, abb-challenge – og planlægger en arm-challenge!

Jeg har selv opnået rigtig gode resultater ved disse challenges. Det, at fokusset en hel måned igennem kun er på ét sted, gør virkelig noget godt for en! Efter jeg lavede squat-måneden kunne jeg se store resultater! Det svære og udfordrende ved disse er, at være konsekvent med dem. At følge noget til punkt og prikke kan for nogle være svært – især for mig. Men det er bare at gå igang! Resultaterne bliver rigtig gode!

 

30-day-squat-challenge 934643_10200551936461117_1704194138_n arm-challenge-by-jodi-higgs

16. november 2013

Stenalderbrød

brod2

I dag besluttede jeg mig for at lave noget helt anderledes end hvad jeg plejer at gøre. I dag kastede jeg mig over stenalderbrødet, som jeg aldrig hverken har smagt eller prøvet at lave. Jeg fandt en tilfældig opskrift og lavede lidt om i den, i forhold til hvad vi havde liggende i vores skuffer her hjemme. Det viste sig så at blive utroligt vellykket! Brødet smager rigtig lækkert – især med pålæg til. Min mor er helt vild med brødet – hun sammenlignede det endda med ordet “kage.” (På grund af valnødderne) Så langt vil jeg dog ikke gå i min sammenligning- men jeg synes i hvert fald, at det er helt vildt lækkert!  Valgte dog nok at give mit brød ca 5 minutter for meget – glemte det lige pludselig – dog er det ikke brændt – bare 110% gennembagt! Brødet er iøvrigt alt andet end kalorielet blandt andet pga. de forskellige nødder og kerne – men det gode er, at det mætter utrolig godt og indeholder masser af de sunde fedtstoffer. Jeg har skåret lidt over halvdelen af brødet ud i skiver og frosset det ned én for én. Det tænkte jeg ville være meget nemmere og meget smartere!

 

Du skal bruge:

– 500-600 g blandede nødder/ frø (Bland som du vil)

(Jeg brugte 100 g. mandler, 100 g. valnøddekerner, 50 g. græskarkerner, 50 g. solsikkekerner, 50 g. hørfrø, 100 g. hasselnødder og 150 g. 5-kornsblanding.)

– 2 tsk. salt

– 5 hele æg

– 1 dl ekstra jomfru olivenolie

 

Du starter ud med at blande alle dine nødder/ frø i en skål sammen med saltet – derefter tilsætter du æggene, og til aller sidst tilføjer du olien. Dette er vigtigt, da olien åbenbart til sidst skal “blande sig med æggene.” (Hvad det så end skal betyde?)

Derefter sætter du den i en forvarmet ovn på 200 grader i 55-60 minutter. (Jeg gav min 65 minutter)

DSC_1542

DSC_1544

brod

 

12. november 2013

Sund på job

I dag er min faste arbejdsdag, og da jeg arbejder om eftermiddagen og om aftenen, bliver jeg nødt til at spise aftensmad der nede. I en periode købte jeg bare hvad jeg lige havde lyst til, om så det var skyr, slik, franskbrød med hønsesalat eller noget i den dur. I længden er det vildt dyrt at købe det hver evig eneste gang, jeg er på arbejde, så derfor er jeg nu begyndt at lave en sund madpakke at tage med. Det mætter meget mere, smager meget bedre og er generelt også en meget billigere løsning. I dag har jeg bikset en salat sammen bestående af icebergsalat, spinat, broccoli, rød peber, agurk, tun, æg og skinketern.  Dertil har jeg kogt en lille håndfuld grov safaridyr-pasta fra Urtekram og blandet i. Det smager vildt godt, og jeg glæder mig faktisk allerede til at spise det! For mig er det meget bedre end hvad jeg før har spist på arbejdet – og samtidig er det nemt og sund! Jeg synes det er mere lækkert at spise en salat, hvis der er mange forskellige ting blandet i. Jeg synes det er kedeligt at spise en salat, som kun består af 3 forskellige grøntsager. Det ser jo ikke ligefrem indbydende ud, synes jeg. Derfor har jeg bare taget alle de forskellige grøntsager, som jeg havde i køleskabet og blandet sammen med 1 æg, tun og skinketern – det ser meget mere spændende og indbydende ud, og så smager det fantastisk!

salat

 

11. november 2013

Dagens træning

I dag besluttede jeg mig for at tage en løbetur på stranden. For at være helt ærlig har jeg i noget tid nu holdt en pause fra løbeturer på stranden. Hvorfor? Det er jeg faktisk ikke engang selv klar over. Måske tog skoven bare over i en periode? Men i dag besluttede jeg mig altså for igen at tage en løbetur langs vandet. Jeg var super heldig med vejret – eller, i hvert fald så regnede det ikke. Men de 2,5 km jeg løb op ad stranden havde jeg hård modvind – det tog jeg dog bare som en udfordring og forholdene var perfekte på tilbagevejen. Jeg løb som sagt 2,5 km langs stranden hvorefter jeg så kom til en lang trappe – med hele 230 trin – op ad en høj skrænt. Disse trapper løb jeg så op og ned af 3 gange i mit højeste tempo. Det kunne virkelig mærkes i benene, at jeg ikke længere er vant til de 230 trin! Da jeg løb på stranden 2-4 gange om ugen kunne jeg nemt tage trapperne 5 gange op og ned. Men selvfølgelig var det bedst at starte stille ud, og jeg kan sagtens mærke det i mine ben nu. Eller måske var det fordi jeg så tog en times Zumba to timer efterfølgende? I hvert fald er jeg vild med trappe-træning, da det strammer både baller og lår op – og selvfølgelig dine lægmuskler, som brænder efter noget tid! Derudover forbrænder du også helt vildt mange kalorier, fordi det jo netop kræver ekstra energi at løbe op af trappetrin. Super god og effektiv træning efter min mening – og så er det udendørs og gratis! Nemt, nemt, nemt!

DSC_1510

DSC_1520

DSC_1523