16. november 2013

Stenalderbrød

brod2

I dag besluttede jeg mig for at lave noget helt anderledes end hvad jeg plejer at gøre. I dag kastede jeg mig over stenalderbrødet, som jeg aldrig hverken har smagt eller prøvet at lave. Jeg fandt en tilfældig opskrift og lavede lidt om i den, i forhold til hvad vi havde liggende i vores skuffer her hjemme. Det viste sig så at blive utroligt vellykket! Brødet smager rigtig lækkert – især med pålæg til. Min mor er helt vild med brødet – hun sammenlignede det endda med ordet “kage.” (På grund af valnødderne) Så langt vil jeg dog ikke gå i min sammenligning- men jeg synes i hvert fald, at det er helt vildt lækkert!  Valgte dog nok at give mit brød ca 5 minutter for meget – glemte det lige pludselig – dog er det ikke brændt – bare 110% gennembagt! Brødet er iøvrigt alt andet end kalorielet blandt andet pga. de forskellige nødder og kerne – men det gode er, at det mætter utrolig godt og indeholder masser af de sunde fedtstoffer. Jeg har skåret lidt over halvdelen af brødet ud i skiver og frosset det ned én for én. Det tænkte jeg ville være meget nemmere og meget smartere!

 

Du skal bruge:

– 500-600 g blandede nødder/ frø (Bland som du vil)

(Jeg brugte 100 g. mandler, 100 g. valnøddekerner, 50 g. græskarkerner, 50 g. solsikkekerner, 50 g. hørfrø, 100 g. hasselnødder og 150 g. 5-kornsblanding.)

– 2 tsk. salt

– 5 hele æg

– 1 dl ekstra jomfru olivenolie

 

Du starter ud med at blande alle dine nødder/ frø i en skål sammen med saltet – derefter tilsætter du æggene, og til aller sidst tilføjer du olien. Dette er vigtigt, da olien åbenbart til sidst skal “blande sig med æggene.” (Hvad det så end skal betyde?)

Derefter sætter du den i en forvarmet ovn på 200 grader i 55-60 minutter. (Jeg gav min 65 minutter)

DSC_1542

DSC_1544

brod

 

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>