Archives

26. juli 2014

Er jeg xxx-plus size?

Haha. Ja, jeg føler mig nødsaget til at springe med på bølgen og ytre min mening om Cosmopolitans udtagelser omhandlende at Robyn Lawley skulle være plus size model. Ja, undskyld mig. Men hvis hun er plus size, hvad fanden er jeg så? Når jeg ser på billederne af hende ser jeg altså en helt almindelig kvinde, smuk og slank. Hvis hun hører ind under kategorien “plus size,” så ved jeg med garanti at nogle kvinder der ude vil kigge dem selv i spejlet og stille et kæmpe spørgsmålstegn – inklusiv mig selv da. Jeg vil ikke sige at det rører mig på dén måde. Jeg får det ikke dårligt med mig selv. Havde jeg set dette billede for 2 år siden havde jeg nok givet mig til at hyle. Heldigvis har jeg lært at acceptere hvordan min krop ser ud, og jeg er faktisk rigtig glad for min krop i dag. Men når man ser sådanne billeder med så komplet latterligt et statement, så kan man ikke lade være med at tænke på hvor sindssyg en fremgang det egentlig er..

Skal der virkelig sættes label på alt? Du er plus size, du er en 34’er, du bruger str. 32 i jeans. Du er tyk. Du er tynd. Helt ærligt.. Jeg ved med garanti at de billeder og det statement har fået flere kvinder til at få det dårligt med dem selv. Jeg kan faktisk ikke forestille mig andet i dag. Robyn Lawley går måske under modelbranchens kategori som “plus size,” men helt ærligt.. Der er altså intet plus size over hende. Hun er smuk. Hun er lige så smuk som hun ville være, hvis hun rent faktisk var plus size..

Du er smuk og du er ikke bare et label. Husk det nu.

cosmo-plus-size-comments

12. juli 2014

Træning efter studenterugen..

.. er skide hårdt!

Endelig er jeg student! Efter tre hårde år på gymnasiet er det hele pludselig slut. Studenterugen var for vild! Jeg nød det i fulde drag – med alt hvad det indebar – Mokai i vanvittige mængder, tømmermændspizza, shots, lækker mad og store mængder kage! Det har så resulteret i en vægtøgning, som egentlig burde gå mig på. Men det gør det ikke, for det var en af de vildeste uger i hele mit liv, og jeg havde bestemt mig for ikke at tænke på noget med træning den uge, for det synes jeg ærligt talt at jeg har fortjent!

Nu er jeg så back on track. Jeg arbejder nu fuldtid ved Hjemmeplejen i min by, og prøver at få træningen til at passe ind i hverdagen igen. På trods af at jeg har været super træt har jeg alligevel fundet overskuddet til at træne (thank God for pre-workout i hårde tider!) Men jeg kan virkelig godt mærke at min form er kommet bagud efter sådan en ordentlig omgang druk, den første gang i fitness efter studenterugen fik jeg det næsten dårligt efter 40 minutters træning, dog er det hele blevet meget bedre nu! Den første gang var i hvert fald ikke noget at prale af, – men jeg kom da af sted. Jeg er ret motiveret, og især vejret gør en kæmpe forskel på om man gider tage af sted til træning eller ej. Løbeturer på stranden bliver lidt mere spændende med en flot solnedgang at kigge på.

Jeg er desuden ved for alvor at få øjnene op for styrketræning. Jeg er 100% en cardiopige, men det er faktisk endelig gået op for mig hvor fedt og ikke mindst vigtigt styrketræning er! Det sværeste er dog bare at finde det perfekte program, pt kører jeg et full-body program, som faktisk er super hårdt! Men mere om det senere!

Et lille pip her fra.. Bloggen er altså ikke glemt!

are we