12. juli 2014

Træning efter studenterugen..

.. er skide hårdt!

Endelig er jeg student! Efter tre hårde år på gymnasiet er det hele pludselig slut. Studenterugen var for vild! Jeg nød det i fulde drag – med alt hvad det indebar – Mokai i vanvittige mængder, tømmermændspizza, shots, lækker mad og store mængder kage! Det har så resulteret i en vægtøgning, som egentlig burde gå mig på. Men det gør det ikke, for det var en af de vildeste uger i hele mit liv, og jeg havde bestemt mig for ikke at tænke på noget med træning den uge, for det synes jeg ærligt talt at jeg har fortjent!

Nu er jeg så back on track. Jeg arbejder nu fuldtid ved Hjemmeplejen i min by, og prøver at få træningen til at passe ind i hverdagen igen. På trods af at jeg har været super træt har jeg alligevel fundet overskuddet til at træne (thank God for pre-workout i hårde tider!) Men jeg kan virkelig godt mærke at min form er kommet bagud efter sådan en ordentlig omgang druk, den første gang i fitness efter studenterugen fik jeg det næsten dårligt efter 40 minutters træning, dog er det hele blevet meget bedre nu! Den første gang var i hvert fald ikke noget at prale af, – men jeg kom da af sted. Jeg er ret motiveret, og især vejret gør en kæmpe forskel på om man gider tage af sted til træning eller ej. Løbeturer på stranden bliver lidt mere spændende med en flot solnedgang at kigge på.

Jeg er desuden ved for alvor at få øjnene op for styrketræning. Jeg er 100% en cardiopige, men det er faktisk endelig gået op for mig hvor fedt og ikke mindst vigtigt styrketræning er! Det sværeste er dog bare at finde det perfekte program, pt kører jeg et full-body program, som faktisk er super hårdt! Men mere om det senere!

Et lille pip her fra.. Bloggen er altså ikke glemt!

are we

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>