Hvem er Matilde?

Velkommen til min blog!

Jeg hedder Matilde og jeg er 19 år gammel! Jeg bor hjemme hos mine forældre i det mørke vest.
Egentlig har jeg altid været “den tykke pige,” og det har jeg altid været rigtig ked af. Jeg har ofte overvejet at gøre noget ved det, men aldrig har det hjulpet.. I løbet af mit liv har jeg været på tusindvis af slankekurer og har tabt mig en smule, og derefter taget det hele (plus lidt mere) på igen. Jeg har altid været en glad pige, men min vægt har altid holdt mig tilbage.

Men en dag, da jeg sad til en familiejulefrokost blev jeg enig med mig selv, at nu kunne det være nok! Jeg ville ikke længere være i dårligt humør, være flov over min krop, bruge de største størrelser i tøj og ikke engang kunne løbe 500 meter i streg. Så jeg gjorde noget ved det!  Siden jul har jeg med hjælp fra sund kost og masser af motion tabt mig 20 kg på egen hånd. Jeg har ændret mine spisevaner på alle tænkelige måder, begyndt på løbetræning, fitness osv.

Min blog handler om min nye livsstil. Her vil jeg poste tanker, opskrifter, motivation osv. Derudover vil jeg også fortælle om mine mål og drømme. Jeg vil vise, hvad der har hjulpet for mig og hvordan min passion for sundhed, træning og velvære er blevet en kæmpe del af min hverdag.

Mvh. Matilde


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>