Categories for

6. december 2013

Jule-fit: 6. December

Man kan vel sige, at jeg er lidt af et vanemenneske. Jeg er en meget loyal kunde over for de ting jeg bruger mest. Dermed også med hensyn til mad. Jeg elsker dog også at prøve nye varer, men igen – jeg er bestemt meget vanepræget, når det kommer til min mad. Når jeg finder bestemte madvarer, som jeg godt kan lide, så spiser jeg det ofte hele tiden. Efterhånden finder jeg nye ting, og så skifter jeg lidt frem og tilbage mellem dem. Jeg har tidligere været igennem jordbær-fasen, som jeg er i hver evig eneste sommer. Her spiser jeg jordbær konstant – morgenmad, snacks, i salater og til desserter. Derudover har jeg været besat af alle slags meloner – som også er hver sommer – her laver jeg samme stunt som med jordbærerne. Og til sidst kom min besættelse af proteinpandekager, som jeg nok også spiste hver dag i en periode. Man kan vidst sige, at jeg holder mig til hvad jeg i tiden finder aller mest lækkert. Lige pt har jeg 3 ting, som jeg snacker i konstant.

Først og fremmest Wasa Kanelknækbrød! En kending i fitnessbloglandet. Med kun omkring 65 kcal pr stk. er dette både en sund men også utrolig lækker snack. De er perfekte til madpakken og endnu mere perfekte hvis du bare har brug for et eller andet lækkert. Nemt, nemt, nemt! Derudover kan jeg heller ikke lade være med at tænke på jul, når jeg spiser det. Kanel gør bare alting bedre…

DSC_1648

Min 2. favorit er mandler. Lige pt saltede. Jeg er besat af dem. Jeg har allerede lavet 2 omgange af saltede mandler siden mit indlæg om det, og det bliver bare spist som slik her hjemme. Både mig og mine forældre er vilde med det. Nogle gange ser jeg min far gå hen at åbne krukken for at snacke. Dét siger altså noget om, hvor godt det er!

DSC_1572

Sidst men ikke mindst: Min absolut favoritsnack lige pt. Jeg kunne spise 10 om dagen hvis jeg ville. Det er det mest lækre, jeg nogensinde har smagt! Kakifrugten! Jeg forstår ikke, at jeg aldrig har fået øjnene op for Kakifrugten før nu, men hold nu op hvor er det lækkert! Kakifrugten er rig på vitamin A, som blandt andet styrker dit immunsystem, syn og vækst og på vitamin C, som også styrker immunsystemet og beskytter os mod virus og bakterier. Og så smager den himmelsk – enten alene, i skyr, youghurt eller på is, vil jeg tro! Mums siger jeg bare – og sender hermed en kæmpe anbefaling videre. Jeg tror kakifrugten er vintermånedernes jordbær!

DSC_1635

5. december 2013

Jule-fit: 5. December

I dag byder vi hjertelig velkommen til Bodil, som overtager dette blogindlæg, i stedet for hvad jeg egentlig havde planlagt! Jeg bor i Vestjylland og lige pt befinder Bodil sig nærmest lige over os. Hele huset knirker og brager og udenfor kan man høre blæsten, regnen og haglen på ruderne. Det er som om hele huset dirrer frem og tilbage – det er helt grotesk! Da Bodil nu hærger hele Jylland og Fyn har dette dermed også ledt til, at vi har fået beskeder om at alt unødvendig kørsel frarådes. Kort efter den besked kom ud i offentligheden fik jeg en besked fra ejeren af mit fitnesscenter: “Kære Matilde, Vi aflyser alt træning i aften pga. stormen. Vi tør ikke tage nogen chancer. Bliv hjemme i trygge rammer og pas på jer selv.” Som jeg tit skriver er der ingen undskyldninger for ikke at træne – dog har jeg selv holdt pause de sidste to dage. Jeg har nemlig gået hen og overbelastet mit ene knæ. Det har irriteret mig i noget tid, så jeg besluttede i går at tage til lægen med det. Han lavede så en henvisning til en fysioterapeut, som jeg så var til i dag. Hun var rigtig sød, og hun undersøgte mig og konstaterede altså at jeg har en lille overbelastning. Derudover fortalte hun også at mit knæ har en tendens til at trække sig mere i én retning i stedet for at “sidde lige.” Derfor har hun bundet tape om mit knæ, for at tvinge min knæskal til at sidde rigtigt, så jeg kan have en fornemmelse af det hele. Det føles underligt, da jeg aldrig har haft problemer med knæet før – nu har hun så givet mig nogle øvelser for at træne musklerne omkring knæet op, som jeg skal lave 3×12 af hver dag i en uge. Så jeg har bestemt at tage en slap-af dag her hjemme i dag. Så jeg har taget en lang lur, (hvilket også er grunden til det liidt sene indlæg) ordnet lidt til min SRP og lige pt ligger jeg og kigger nogle ældre Iform-blade igennem.

Det er så vigtigt at tage sig tid til at slappe af også. Hviledage er godt for din krop – her får dine muskler lov til at slappe af, så de kan blive endnu stærkere. Derudover er det også uhyre vigtigt at lytte til sin krop. Det, som jeg mest har lyst til lige nu er at træne, men jeg må affinde mig med at tage den lidt med ro i dag, og skrue ned for intensiteten på min træning for lidt tid. Det er ikke med min gode vilje, at jeg gør det – men det er det bedste for mig. For som min fysioterapeut sagde i dag: “Vil du træne videre som du gør nu – eller vil du have en rigtig knæskade?” Så husk at hygge jer og lyt til jeres kroppe, nyd afslappetheden, nyd Bodil. Det er faktisk ret hyggeligt på en eller anden måde…

DSC_1641

DSC_1644

4. december 2013

Jule-fit: 4. December

Som mit 7. råd i går sagde, så er det vigtigt med inspiration! Jeg er især vild med Instagram og følger et hav af sundhedsrelaterede profiler. Jeg har igennem længere tid taget et screenshot af billedet hver evig eneste gang, at jeg blev inspireret. Jeg elsker at Instagram er så stort, og man finder hele tiden nye profiler at følge og anderledes billeder. Derudover er det fantastisk tidsfordriv. Jeg tjekker altid min Instagram som det første om morgenen, og jeg elsker at starte dagen ud på den måde. Jeg er vild med det faktum, at jeg starter min dag ud med masser af inspiration – og masser er screenshots!

Her er et lille udvalg af mine favoritter – som minder mig om, at selvom det er jul – så skal der stadig arbejdes!

MATILDES TELEFON 1863   MATILDES TELEFON 1864

MATILDES TELEFON 2053   MATILDES TELEFON 2040

MATILDES TELEFON 2134   MATILDES TELEFON 2146

MATILDES TELEFON 2148   MATILDES TELEFON 2152

MATILDES TELEFON 2155   MATILDES TELEFON 2128

MATILDES TELEFON 2129   MATILDES TELEFON 2179

MATILDES TELEFON 2197  MATILDES TELEFON 2223

MATILDES TELEFON 2122   MATILDES TELEFON 1533

Jeg elsker især at se andres før/efterbilleder! – og så er det sidste billede et af mine absolutte favoritter! Sådan en mave gad jeg egentlig godt have.

Hvor får i inspiration fra? Hvilket et af billederne er dit favoritbillede?

3. december 2013

Jule-fit: 3. December

Grundlaget for et vægttab er selvfølgelig vidt forskellig fra person til person. Gennem mit forløb har jeg dog lært en masse vigtige ting, som jeg synes er værd at videregive.

Mine 7 bedste slankeråd, som virkelig har hjulpet mig meget kommer her:

1. Skil dig af med sodavand
I know.. Dette ved jeg er rigtig svært for rigtig mange fordi sodavand jo er hvad det er. Hele mit liv har jeg været vild med sodavand – især Faxe Kondi, som jeg sagtens kunne drikke 2 af om dagen. Da jeg startede mit vægttab ud lagde jeg ud med 4 måneder uden nogen som helst form for sodavand. Da jeg så igen belønnede mig med en iskold Faxe Kondi smagte den slet ikke så godt, som den plejede. Jeg fik det dårligt af alt brusen og var faktisk blevet total vænnet af med min afhængighed. I stedet for sodavand drikker jeg saftevand, danskvand og nogle gange cider. – Selv til fester erstatter jeg oftest sodavand med danskvand. Jeg bryder mig simpelthen ikke om det mere.

2. Hav en ugentlig slik- eller sodavandsdag
Hvis ikke du kan skille dig helt af med usunde sager, så hav én syndedag om ugen. Dette har i en periode fungeret fantastisk for mig. Så kunne man glæde sig til at spise lidt slik fx hver lørdag. For bare et år siden kunne jeg spise slik uafbrudt, og jeg spiste det gerne hver evig eneste dag. Det fik mig til at få det bedre for en kort stund, og jeg elskede hyggen det gav. I stedet spiser jeg utrolig meget frugt, drikker smoothies og har generelt mange andre alternativer til når sliktrangen melder sig. Jeg har fået en forkærlighed for proteinbarer, som for mig smager endnu bedre end fx en Mars bar, og som er meget bedre for dig. Disse spiser jeg blandt andet når sliktrangen virkelig melder sig! Ellers er saltede mandler jo også et fantastisk alternativ, som minder mig lidt om brændte mandler, når jeg spiser det.

3. Sæt dig et mål
Jeg har altid haft ét eneste kæmpestort mål, som jeg har sat foran mig. Jeg har altid ville løbe et halvmaraton. Min kondi har været total i bund, den har været nærmest ikkeeksisterende, men efter masser af træning føler jeg endelig at min kondi er god – bedre end nogensinde egentlig. Faktisk er jeg pt i mit livs bedste form, (selvom jeg stadig ikke er i topform) og jeg er super motiveret for at blive endnu bedre, kunne løbe endnu længere og til sidst nå mit mål. Jeg går jo stadig med tanker om et halvmaraton i 2014.. Mit mål bruger jeg hele tiden når jeg træner. Jeg bruger det til at presse mig selv yderligere – når jeg kan mærke hele min krop dirre af udmattelse og når jeg tænker på at give op, så forestiller jeg mig selv løbe over målstregen til mit første halvmaraton. Jeg forestiller mig hæve mine arme og føle at alt mit slid har været det hele værd. Netop derfor satte jeg mig, som det første et mål.

4. Find støtte
Det er vigtig at du omgiver dig selv med positivitet. Hele min familie og generelt hele min omgangskreds har været fantastiske undervejs. Jeg har virkelig haft nogle nedturer, og på nogle punkter sikkert været rigtig kedelig at høre på, når jeg har talt om træningsoplevelser konstant. Ikke én gang har jeg hørt en klage om det i min omgangskreds. Folk har generelt været motiverende og engagerede – og jeg har fået så mange komplimenter med på vejen! Det er så vigtigt at have nogle gode mennesker omkring sig, som gider bruge tid på at høre på én hele tiden. Specielt hele min skønne familie og min veninde, som var med mig på ferie i Alanya. Hun har virkelig måtte lægge øre til en hel del jammer og klynken. Ikke bare på grund af træningens sværhedsgrad, men bestemt også omkring alt det psykiske et vægttab giver. Sikke en støtte, som jeg ikke altid synes jeg fortjener, men som jeg prøver at gøre mig fortjent til hver dag. Uden hende kunne jeg simpelthen ikke have klaret mig ordentligt igennem det. Tak er virkelig et fattigt ord. <3

5. Alternativer er din bedste ven
Det er vigtig hele tiden at finde alternativer til dine favoritter. Fx elsker jeg søde sager, så jeg får smoothies, Kakifrugter, (frosne) vindruer, 80% chokolade, daddelkugler osv. Jeg elsker kage, så jeg laver Stinnas bønnebrownie, proteinpandekager, bananmuffins fra Fit4livin osv. Jeg elsker is, så jeg laver is ud fra frosne bananer, spiser nogle gange ISIS is, laver mine alternative is osv. Der er masser af alternativer, og det er en af de væsentligste ting, som jeg har opdaget igennem mit vægttab.

6. Tag FØR-billeder og masser af billeder undervejs
Dette er nok et af de vigtigste tips jeg nogensinde kan give nogen! Når min motivation er i bund, og jeg ikke føler jeg ser fremskridt i min træning, så sammenligner jeg billederne af mig selv for et år siden med nu. Dette er den vildeste motivationsfaktor, og du vil hurtigt kunne se resultater på denne måde. Når vægten står stille, så holder jeg mig altid til billederne – de lyver aldrig.

7. Find inspiration
Jeg er vild med blogs, Tumblr, Youtube, Instagram osv. Elsker at følge med i fitnessblogs. Her finder jeg de fleste af mine opskrifter, da jeg bestemt ikke er den mest kreative i et køkken. Derudover er træningsmotivationsbilleder- og citater også et win. Jeg finder inspiration over alt, og har en hel mappe på min mobil med screenshots af billeder, som jeg finder motiverende.

DSC_1506