Categories for

2. december 2013

Jule-fit: 2. December

Jeg har i rigtig mange år været helt vild med Youtube, og har faktisk nærmest skiftet mit TV ud med det. På Youtube er der altid noget, hvis du keder dig og du kan finde videoer af alt der inde. Jeg ser beutyguruerne, som laver makeup hauls, comedy-videoerne, kattevideoerne, hører musik osv. Jeg ser det hele – og det har total overtaget fjernsynets plads!

Blandt andet følger jeg også Casseys kanal på Youtube, som hedder Blogilates. Her er der masser af forskellige træningsvideoer, hvor du har mulighed for at gennemtæske din krop hjemme i din stue! Hun er benhård, skide fit og utrolig dygtig. Mine favoritvideoer, og også nogle af hendes mest populære er blandt andet Call me maybe Mighty Squat Challenge og Butt on fire. Det gode ved hendes kanal er, at der er forskellige længder på videoerne. Nogle varer kun 4-5 minutter, altså ca. én sangs længde mens andre varer over 20 minutter. Det er super nemt og de fleste af hendes videoer (hvis ikke alle) kræver kun en træningsmåtte som udstyr. Altså er det et rigtig godt alternativ til træning hvis ikke man har et fitnesscenter til rådighed.

Cassey har sin egen hjemmeside hvor hun selv laver træningskalendere, sælger tøj og generelt vejleder. I går påbegyndte hun sin 12-week new body makeover challenge. I alt sin enkelthed har hun lavet en udførlig træningsplan (og madplan) hvor hver dag har sit helt eget fokuspunkt. Ved hver dag står der præcis hvilke videoer man skal bruge, og man søger bare på titlen på Youtube eller finder oversigten her, og så har man sin workout klar. Jeg har lige afsluttet dag 2’s workout, med fokus på abs – og jeg har ondt over alt! Hun forstår virkelig at presse en, selvom hun selv sidder helt rolig under alle øvelserne. Hvis man skulle være interesseret i at se kalenderoversigten over træningsplanen, kan den også findes her.

Jeg er rigtig spændt på at følge hendes træningskalender og er spændt på resultaterne. Jeg ved ikke om jeg hænger på alle 12 uger, men jeg vil i hvert fald hænge på den første månedstid. Desuden kan man sagtens nå at være med i dag, da øvelsen i går var en gåtur og en 9-minutters udstræksrutine – så man er ikke gået glip af alt for meget!

I hvert fald er Blogilates det perfekte alternativ til dem, som ikke er medlem af et fitnesscenter! Videoerne viser også at man ikke behøver noget særligt udstyr for at kunne få pulsen op og træne – og det er jo et genialt budskab at sende!

I dag var træningsprogrammet disse videoer – Hele træningen tog omkring de 45 minutter, men det gik super stærkt og var benhårdt (og godt!)

 

 

 

 

 

 

1. december 2013

Jule-fit: 1. December

Så er det officielt jul. I dag er det d. 1. december og rigtig glædelig jul, til alle som læser med! Jeg har ventet rigtig længe på at kunne få lov til at sige ordene “glædelig jul!” I dag har jeg brugt det meste af dagen på hygge med min familie. Dog startede jeg dagen ud med en rask gåtur i på 10 km i skoven med min veninde. Det var fantastisk at være så heldig at bo i nærheden af så smukke omgivelser. Jeg er vild med jul, og elsker hyggen, stemningen og alt hvad der hører med. Især julekalendere er med til at skabe ekstra spænding og hygge i julen. Derfor har jeg bestemt mig for at lave en julekalender på bloggen omhandlende alternativer og generelle tips og tricks, som jeg kalder Jule-fit. I princippet er det ligesom alle mine andre indlæg – dog med et mere julet navn, og med fokus på tips/tricks og alternativer. Om så det er alternative træningsformer, madopskrifter, “slik” eller noget helt andet.

Derudover ville jeg bestemt også holde øje med Annas blog, hvor hun har indført “Sundere december”, hvor hun poster indlæg om sundere versioner af blandt andet julens godter!

I dag skal handle om noget så basalt og “almindeligt” som en gåtur. Nogle glemmer gåturen i farten, og ved slet ikke hvor fantastisk og sund en gåtur er! Hvis man vil forbrænde kalorier er det jo ikke udelukkende ved at skulle stå svedende i et fitnesscenter. Det kan gøres på så mange forskellige måder. På min 10 km’s gåtur i dag fik jeg min puls rigtig godt op, da vi gik i et forholdsvis rask tempo, og i et bakket terræn. I gennemsnit forbrænder man omkring de 300-350 kcal i timen på en gåtur, hvilket passer super godt med at jeg forbrændte 650 kcal på min gåtur i dag, mens jeg gik og hyggesnakkede og nød den flotte natur! Min gåtur blev kombineret med det seneste sladder og generelt bare en hyggelig formiddagstur med min søde veninde, samtidig med at vi forbrændte over 1000 kcal tilsammen! Win for mig!

DSC_1623

DSC_1627

DSC_1629