Categories for

26. januar 2014

Om fattalk

Så sent som i torsdags sagde en af pigerne fra min klasse til mig: “Se hende der. Hun burde ikke have den trøje på – hendes mave buler ud. Klamt”

I bund og grund handler fattalk ikke kun om hvordan man omtaler andre. Fattalk er i bund og grund også, at man skal tale til sig selv, som man ville tale til alle andre. Jeg ved ikke hvor tit jeg har kigget mig i spejlet, vendt siden til, vendt den anden side til, vendt mig om – og har været ked af den måde, som jeg så ud på. At jeg godt kunne bruge nogle tyndere lår. At min mave buler ud osv. Men helt ærligt. Jo flere kilo jeg har tabt mig, jo mere er det gået op for mig, at det hele handler om hvordan ens tankegang er sat op; du bliver simpelthen nødt til at elske dig selv, elske dine tykke lår og generelt elske alle de fejl, som du mener du har, ellers så kommer du altså ikke videre!

Fattalk er ikke kun når man går forbi en 130+ kg dame og tænker “wow!” – Fattalk er også når du dømmer dig selv og din krop, fordi den ikke er perfekt. Fattalk er når du hidser dig op over dine mormorarme, dine strækmærker, dine love handles osv. Vi bliver simpelthen nødt til at stoppe det. Vi bliver nødt til at stoppe det og indse, at det alt sammen lægger i vores hoved. Du kan sagtens veje  meget og udstråle selvtillid. – Det kan du! Og derfor skal du ikke dømmes.

Jeg har endnu ikke en BMI, som ligger inden for normalen – men det er tæt på. Alligevel, så synes jeg stadigvæk at jeg er skide sej, skide sød og skide pæn. Ja, jeg sagde det. For, som Anna skriver på sin blog, så hellere selvglad end selvhad! Selvhad kommer du ganske simpelt ingen vej med. Selvhad kan ikke hjælpe dig til at få det bedre. Selvhad kan ikke få dig til at elske dig selv!

Så husk at elsk dig selv! Du er skide pæn! Only the sky is the limit!

leneskamera 166

 

3. januar 2014

Min dag i billeder

I dag var min sidste rigtige juleferiedag. I morgen og på søndag skal jeg arbejde fra 14-21, så weekenden byder ikke rigtig på andet end træning og arbejde. Derfor har jeg i dag haft en rigtig hyggedag. Jeg sov længe og fik så en fantastisk skøn morgenmad bestående af skyr blandet med hindbæryoghurt, banan, kakifrugt, chiafrø og hakkede mandler. Sikke en fantastisk måde at starte dagen ud på!

DSC_1679

Efter min morgenmad hyggede jeg bare rundt i nattøj, og da klokken var omkring 12 drog jeg af sted til mit træningscenter. Min motivation var i top da jeg ankom, men efter ca. en halv time gik min energi nedad – hvilket ikke så tit sker for mig.. Er der andre som kender det? Jeg følte ikke rigtigt at jeg ville. Alligevel endte jeg med at have forbrændt omkring 750 kalorier – hvilket var super! Nogle gange bliver man nødt til bare at komme over sin dovenskab, og simpelthen træne det væk! Her i januar giver jeg den ekstra gas, da december ikke just stod i træningens tegn – både på grund af min overbelastning og SRP men i høj grad også på grund af alt den forbandede lækre julemad! Man er vel risalamande-elsker…

På nedenstående billeder ser i et meget dirrende og træt ben efter alt for mange squats og lunges!

DSC_1885

Lige efter træningen stod den på en proteinshake, inden jeg drog hjem til en meget sen frokost. Lidt for sent egentlig, men det skulle jo ske. Efter træning i går havde jeg købt noget røget laks – som er min favorit. Dette fik jeg så, da jeg kom hjem fra træning som min frokost. Dette er nok min favoritfrokost. Jeg er simpelthen bare helt vild med det! Rugbrød, laks, salatblade, agurkeskiver, æg og skyrdressing. Mere er der ikke at sige; mums!

DSC_1886

Herefter slog jeg mave og læste alle mine favoritblogs inden jeg skulle lave aftensmad til min far og jeg. En af mine absolutfavoritter er tortillas med fyld! Av, av, av det er lækkert. Jeg er så vild med det, da det både er sundt, proteinrigt og smager perfekt. Når mine forældre ikke er hjemme er dét altid hvad jeg laver til mig selv. I dag bestod min aftensmad altså af fuldkornstortillas med guacamole lavet på skyr, salatblade, rød peber, agurk, slikærter, oksekød med chili, karry og tomat og kyllingebryststykker med chili og karry. Min far var lige så vild med det som mig – selvom han ikke just er grøntsagstypen. Altså er også denne ret far-godkendt! *Katjiiing*

DSC_1891

Som aftensnack spiser jeg et Pink Lady æble (som er mine absolut favoritæbler!) og drikker en hulens masse vand, mens jeg catcher up på mine serier. Alt i alt har jeg haft en virkelig hyggelig dag, som har budt på både træning, afslapning og madhygge!  Man kan altså godt få det hele!

31. december 2013

Status på år 2013

DSC_0857

December har været en måned, som bare er fløjet forbi. Jeg har nærmest ikke haft ét øjebliks fred og ro, fordi der har været så mange ting at skulle se til. Derfor kan jeg ikke fatte, at der nu er få timer til at vi alle sammen kan springe ned fra stolen, og direkte ind i år 2014!

Året 2013 har været mit år. Modsat alle de andre år så har 2013 været det år, hvor jeg ikke havde sat mig et vægttabs-nytårsfortsæt. Derimod gik jeg ind i 2013 fast besluttet på at ændre mine dårlige vaner, og få det ud af livet, som jeg ville. Det lyder måske som ret store ord, men det var sådan jeg havde det. Min vægt har altid på et eller andet punkt holdt mig tilbage, og jeg fik endelig fast besluttet mig til at tage tyren ved hornene. Det resulterede så i at jeg i dag kan gå på vægten 20 kg lettere end for ét år siden.

2013 var mit år. Her gjorde jeg mig selv en gevaldig tjeneste, jeg satte mig mål og jeg nåede dem. Derfor er jeg på en måde skræmt af 2014, når året inden var så godt et år for mig. På den anden side er jeg også helt vildt spændt på det nye år! Jeg er spændt på at se, hvordan det kommer til at gå mig, og om jeg får lige så mange mål og drømme realiseret. Om ikke andet så står det nye år på masser af store dage for mig; min 20-års fødselsdag, student, studenteruge osv. Der bliver nok at se til! Så når jeg i aften kl. 00.00 springer ned af stolen og ind i det nye år, så springer jeg ind i et nyt år fyldt med udfordringer, nye mål og masser af nye træningsoplevelser!

Om et år vil jeg igen gøre status på året 2014, hertil vil jeg stille mig selv disse spørgsmål:

Hvad er status på mit vægttab? Hvilke op- og nedturer har jeg ramt? Hvilke store milepæle ramte jeg i 2014? Hvad var min største træningsoplevelse i 2014? Hvad med bloggen?

Hvad har dit år budt på?

Godt nytår! Håber jeres aften bliver fortryllende og at jeres drømme vil realiseres i det nye år! Tak!

 

 

28. december 2013

Back on track

Endelig er mit lille WordPress-problem blevet løst, og min IP-adresse er på  magisk vis åben igen for bloggen. Skønt endelig at være fri for det problem!

Jeg har haft en fantastisk juleaften, som bare har været fyldt op med and, flæskesteg, sovs, slik, gaver osv. Aftenen tilbragte jeg i det bedste selvskab, og som traditionerne jo siger stod den på bytur d. 25. Alt i alt har jeg været rimelig lazy på træningsfronten det sidste stykke tid, da jeg faktisk mest af alt har haft lyst til at hygge mig med min familie og spise slik. Så det har jeg gjort. Om jeg har dårlig samvittighed? Nej, det har jeg slet ikke. Jeg kunne da godt have tænkt mig at jeg havde trænet lidt mere, men det har jeg ikke – og sådan er det! Til gengæld har jeg hygget med familien og fået masser af gaver.

Juleaften i år var én af de bedste rent gavemæssigt! Jeg fik ikke én eneste ting, som skal byttes. Jeg kan simpelthen bruge alle mine gaver, og næsten alle stod på min ønskeseddel, hvilket ikke kunne være mere perfekt. Måske jeg løbende lægger lidt gavebilleder ind? I hvert fald fik jeg næsten udelukkende træningsrelaterede ting. Én af mine bedste gaver var mit pulsur! Jeg har aldrig før prøvet et pulsur, men jeg har derimod læst og hørt meget om det. Mine søde forældre var så skønne at forære mig et pink Polar FT4 pulsur. Dette pulsur skulle eftersigende være ideelt til fitness, og derfor ønskede jeg mig det. På sigt kunne jeg godt tænke mig et pulsur med GPS til løb, men jeg vil hellere afprøve denne model, for at se om jeg overhoved får det brugt osv.

I hvert fald er jeg super glad for det, og tog det i brug til min træning i går. Jeg starter stille og roligt ud med at komme ordentligt back on track. Først var jeg ude at gå 7 km med min veninde (hvor jeg selvfølgelig havde glemt at jeg var ejer af et pulsur) og om aftenen tog jeg en tur i fitness, hvor jeg styrketrænede med uret. Selvom aftenens træning foregik forholdsvis roligt, så er jeg stadig super tilfreds med min dag i går. Det et er en start i forhold til hvor meget mad og slik jeg spiste juleaften!

hejjj