Categories for

24. august 2014

Ting, som gør mig glad på en søndag #1

I denne weekend har jeg haft fri. Det har været helt vildt dejligt. Jeg har både haft tid til træning, men også haft tid til at ligge i sengen med computeren, se min niece, hjælpe min bror med at male en væg og rydde op i tøjskabet. Altså lidt forskellige ting. Tiden på computeren er gået med en del blogs, og så har jeg også søgt efter et nyt løbeprogram. Planen er altså at jeg skal i gang med løbetræningen igen, efter at have givet mit knæ uanede mængder af ro efter overbelastningen. Måske endda lidt for meget ro. Så nu har jeg fundet et program som er meget basic, med to minutters løb og to minutters gang osv. Jeg starter stille ud, og har absolut ikke tænkt mig at løbe 7 km første gang jeg er ude igen. Det ville jo være tåbeligt. Jeg har jo egentlig ikke travlt, selvom det er SÅ irriterende at tænke på at jeg førhen løb regelmæssigt osv. Men nu er jeg blevet så ualmindelig hooked på styrketræning pt, så mit fokus er der lige nu..

Anyways, her er en liste over ting, som har gjort mig glad på denne fantastiske søndag:

1. En ordentlig oprydning i tøjskabet og på værelset!

2. Nye fine ting til at skabe hygge.

3. Gode grin med min søde mor.

4. Veninde-kærlighed.

5. Ny bestilling på Bodylab.. Havde egentlig ikke råd, men faldt pladask for noget nyt.. Ahem.. Pulver og en spændende bog..

6. Ben-bøfferne bliver bedre og bedre!

beef

3. januar 2014

Min dag i billeder

I dag var min sidste rigtige juleferiedag. I morgen og på søndag skal jeg arbejde fra 14-21, så weekenden byder ikke rigtig på andet end træning og arbejde. Derfor har jeg i dag haft en rigtig hyggedag. Jeg sov længe og fik så en fantastisk skøn morgenmad bestående af skyr blandet med hindbæryoghurt, banan, kakifrugt, chiafrø og hakkede mandler. Sikke en fantastisk måde at starte dagen ud på!

DSC_1679

Efter min morgenmad hyggede jeg bare rundt i nattøj, og da klokken var omkring 12 drog jeg af sted til mit træningscenter. Min motivation var i top da jeg ankom, men efter ca. en halv time gik min energi nedad – hvilket ikke så tit sker for mig.. Er der andre som kender det? Jeg følte ikke rigtigt at jeg ville. Alligevel endte jeg med at have forbrændt omkring 750 kalorier – hvilket var super! Nogle gange bliver man nødt til bare at komme over sin dovenskab, og simpelthen træne det væk! Her i januar giver jeg den ekstra gas, da december ikke just stod i træningens tegn – både på grund af min overbelastning og SRP men i høj grad også på grund af alt den forbandede lækre julemad! Man er vel risalamande-elsker…

På nedenstående billeder ser i et meget dirrende og træt ben efter alt for mange squats og lunges!

DSC_1885

Lige efter træningen stod den på en proteinshake, inden jeg drog hjem til en meget sen frokost. Lidt for sent egentlig, men det skulle jo ske. Efter træning i går havde jeg købt noget røget laks – som er min favorit. Dette fik jeg så, da jeg kom hjem fra træning som min frokost. Dette er nok min favoritfrokost. Jeg er simpelthen bare helt vild med det! Rugbrød, laks, salatblade, agurkeskiver, æg og skyrdressing. Mere er der ikke at sige; mums!

DSC_1886

Herefter slog jeg mave og læste alle mine favoritblogs inden jeg skulle lave aftensmad til min far og jeg. En af mine absolutfavoritter er tortillas med fyld! Av, av, av det er lækkert. Jeg er så vild med det, da det både er sundt, proteinrigt og smager perfekt. Når mine forældre ikke er hjemme er dét altid hvad jeg laver til mig selv. I dag bestod min aftensmad altså af fuldkornstortillas med guacamole lavet på skyr, salatblade, rød peber, agurk, slikærter, oksekød med chili, karry og tomat og kyllingebryststykker med chili og karry. Min far var lige så vild med det som mig – selvom han ikke just er grøntsagstypen. Altså er også denne ret far-godkendt! *Katjiiing*

DSC_1891

Som aftensnack spiser jeg et Pink Lady æble (som er mine absolut favoritæbler!) og drikker en hulens masse vand, mens jeg catcher up på mine serier. Alt i alt har jeg haft en virkelig hyggelig dag, som har budt på både træning, afslapning og madhygge!  Man kan altså godt få det hele!