11. november 2013

Dagens træning

I dag besluttede jeg mig for at tage en løbetur på stranden. For at være helt ærlig har jeg i noget tid nu holdt en pause fra løbeturer på stranden. Hvorfor? Det er jeg faktisk ikke engang selv klar over. Måske tog skoven bare over i en periode? Men i dag besluttede jeg mig altså for igen at tage en løbetur langs vandet. Jeg var super heldig med vejret – eller, i hvert fald så regnede det ikke. Men de 2,5 km jeg løb op ad stranden havde jeg hård modvind – det tog jeg dog bare som en udfordring og forholdene var perfekte på tilbagevejen. Jeg løb som sagt 2,5 km langs stranden hvorefter jeg så kom til en lang trappe – med hele 230 trin – op ad en høj skrænt. Disse trapper løb jeg så op og ned af 3 gange i mit højeste tempo. Det kunne virkelig mærkes i benene, at jeg ikke længere er vant til de 230 trin! Da jeg løb på stranden 2-4 gange om ugen kunne jeg nemt tage trapperne 5 gange op og ned. Men selvfølgelig var det bedst at starte stille ud, og jeg kan sagtens mærke det i mine ben nu. Eller måske var det fordi jeg så tog en times Zumba to timer efterfølgende? I hvert fald er jeg vild med trappe-træning, da det strammer både baller og lår op – og selvfølgelig dine lægmuskler, som brænder efter noget tid! Derudover forbrænder du også helt vildt mange kalorier, fordi det jo netop kræver ekstra energi at løbe op af trappetrin. Super god og effektiv træning efter min mening – og så er det udendørs og gratis! Nemt, nemt, nemt!

DSC_1510

DSC_1520

DSC_1523

10. november 2013

Sund Søndag #1

Velkommen til Sund Søndag!

Sund søndag kommer i fremtiden til at omhandle sundhed. Om det så er sundhed i form af en træningsøvelser, madingredienser, opskrifter eller noget helt andet! Her vil jeg vise hvad der virker for mig, hvad der er sundhed for mig og hvad jeg synes alle folk burde være begejstrede for! I dag skal det handle om løb!

Jeg elsker løb – det er faktisk min favorit cardio! Elsker at komme ud i den friske luft og løbe en lang tur i skoven eller ved havet. Især er jeg vild med naturflotte områder – det gør det hele lidt mere spændende!

Det gode ved løb er, at det ikke kræver nogle særlige evner eller remedier. Du skal ikke være medlem af noget, for at kunne løbe dig en tur – det er 100% gratis at gøre. Det eneste det kræver er et par løbesko og en vej sådan set. Løb er en perfekt vej til at reducere dit stressniveau, og det kan jeg selv tydeligt mærke! Når jeg løber enten i skoven eller ved stranden kobler jeg helt af, og jeg nyder at kunne slippe alle bekymringer – bare lige for en lille stund. Derudover har jeg selv erfaret at der sker store fremskridt på meget kort tid, hvilket for mig er en kæmpe motivationsfaktor. Det kan være super hårdt ikke at se fremskridt i lang tid – men jeg føler hele tiden jeg ser fremskridt med mit løb! Og så kommer det bedste af det hele: du forbrænder super mange kalorier ved det, da du generelt bruger næsten alle muskler i din krop under en løbetur!

Noget af det som jeg synes er aller fedest ved løb, er at man hele tiden kan udfordre sig selv. For nogle uger siden deltog jeg i Iforms Hjerteløb 2013 i Aarhus. Her slog jeg min personlige rekord på en 5,3 km løbetur. Jeg er vild med at være med i sådanne arrangementer, da det også er lidt variation fra ens normale løbetur. Her har man muligheden for at presse sig selv en anelse mere  – og så kan man også for alvor finde ud af hvor meget ens hårde arbejde har båret frugt!

Jeg er i hvert fald afhængig! – En blog jeg elsker at følge er Camilla fra Fitnrun.dk – her blogger hun om hendes passion for løb. Jeg er SÅ imponeret over hendes præstation ved hendes første maraton – og det motiverer mig til at realisere min drøm om et halvmaraton i fremtiden!

74e317ea3f0911e3a73b22000aa80571_8

10. november 2013

Endelig!

Lige inden min morgenmad i dag tænkte jeg at jeg lige ville tjekke mine faste blogs ud. Efter så at have læst Trine Theodoras indlæg om at hun var kommet under de 70 kg og dermed havde tabt sig hele 15,5 kg, blev jeg simpelthen så motiveret til at stå på den vægt, bare lige for at se om jeg skulle være så heldig at have ramt de -20 kg! Jeg skyndte mig ud på vægten, og da jeg stillede mig op og tallet var gået et helt kg ned stod verden lige stille et øjeblik! Det var i sandhed et lykkeligt øjeblik, da jeg fandt ud af, at jeg officielt har tabt mig 20 kg siden januar 2013! 

Dette øjeblik har jeg ventet på i lidt over 11 måneder nu! Jeg havde fra begyndelsen et tal, som lurede i mit hoved. Et tal, hvor jeg tænkte:”Det kunne være fedt at veje!” Den dag er endelig kommet – Kunne slet ikke være mere glad og mere motiveret! Det viser bare, at hvis man arbejder hårdt, koncentreret og målrettet – så når man altså sine mål! Fejrede dagen med en tur i min fitnesscenter. Først en times cardio på Cross Traineren og derefter en times styrketræning med fokus på mine arme! Sikke en fantastisk dag – dagen bød på det motivationsboost, som jeg har manglet lidt på det sidste!

Så tak til Trine Theodoras indlæg til at skubbe mig mod vægten! Kan slet ikke få armene ned!

 

fitness-exercise-stairs-images-quotes

7. november 2013

Når det endelig skal være pizza….

 

pizz

Pizza. Behøver man egentlig sige mere? Jeg elsker pizza. Det ville være tosset at sige, at jeg ikke savner mit lokale pizzarias skinepizza med dressing. Men, men, men. For mig handler det ikke om at pizza er forbudt. Jeg har igennem hele mit forløb får pizza mange gange, dog i en sundere version. Jeg satte mig ned en dag, og besluttede mig for at finde et alternativ. Problemet er bare, at jeg ikke er en mester i et køkken. Derfor besluttede jeg mig at hoppe med på tortilla-pizza-bølgen. Opskriften er fuldstændig sindssyg nem, og denne pizza indeholder masser af protein både i form af oksekød og skinke men også i form af hytteost. Det gode ved hytteosten – udover proteinerne – er, at hytteosten smager præcis som almindelig pizzaost – bare med højere proteinindhold og færre kalorier! Win….

 

Opskrift:

– Fuldkornstortillas

– Tomatsovs

– Hytteost

– Skinke

– Oksekød

– Avokado

– Spinat

– Agurk

Det første jeg gjorde var at ordne kødet. Jeg puttede både lidt tomatpuré, hvidløg og chilipulver i kødet og stegte det. Derefter tog jeg en tortilla og proppede de ovenstående ingredienser på – selvfølelig puttede jeg salaten på efter pizzaen havde været i ovnen! Hæhæ! Pizzaen skal have omkring 2 minutter i en forvarmet ovn – eller i hvert fald indtil kanterne bliver brune! De mætter helt vildt godt, og min erfaring er, at 1-1½ er nok pr. person!

Derudover virker pizzaerne også helt fint hvis man erstatter hytteost med almindelig pizzaost. Da jeg skulle lave det til min far, var han meget skeptisk omkring hytteosten. Så pizzaerne er i hvert fald også far-venlige! Han spiser i hvert fald nemt 2 hele hver gang jeg laver det til ham!

Og selvfølgelig kan man erstatte og tilføje ekstra ting til pizzaen – det her er bare min favoritversion!