Tag Archive: dedikation

31. december 2013

Status på år 2013

DSC_0857

December har været en måned, som bare er fløjet forbi. Jeg har nærmest ikke haft ét øjebliks fred og ro, fordi der har været så mange ting at skulle se til. Derfor kan jeg ikke fatte, at der nu er få timer til at vi alle sammen kan springe ned fra stolen, og direkte ind i år 2014!

Året 2013 har været mit år. Modsat alle de andre år så har 2013 været det år, hvor jeg ikke havde sat mig et vægttabs-nytårsfortsæt. Derimod gik jeg ind i 2013 fast besluttet på at ændre mine dårlige vaner, og få det ud af livet, som jeg ville. Det lyder måske som ret store ord, men det var sådan jeg havde det. Min vægt har altid på et eller andet punkt holdt mig tilbage, og jeg fik endelig fast besluttet mig til at tage tyren ved hornene. Det resulterede så i at jeg i dag kan gå på vægten 20 kg lettere end for ét år siden.

2013 var mit år. Her gjorde jeg mig selv en gevaldig tjeneste, jeg satte mig mål og jeg nåede dem. Derfor er jeg på en måde skræmt af 2014, når året inden var så godt et år for mig. På den anden side er jeg også helt vildt spændt på det nye år! Jeg er spændt på at se, hvordan det kommer til at gå mig, og om jeg får lige så mange mål og drømme realiseret. Om ikke andet så står det nye år på masser af store dage for mig; min 20-års fødselsdag, student, studenteruge osv. Der bliver nok at se til! Så når jeg i aften kl. 00.00 springer ned af stolen og ind i det nye år, så springer jeg ind i et nyt år fyldt med udfordringer, nye mål og masser af nye træningsoplevelser!

Om et år vil jeg igen gøre status på året 2014, hertil vil jeg stille mig selv disse spørgsmål:

Hvad er status på mit vægttab? Hvilke op- og nedturer har jeg ramt? Hvilke store milepæle ramte jeg i 2014? Hvad var min største træningsoplevelse i 2014? Hvad med bloggen?

Hvad har dit år budt på?

Godt nytår! Håber jeres aften bliver fortryllende og at jeres drømme vil realiseres i det nye år! Tak!

 

 

26. november 2013

Challenge #1

Da jeg på det sidste har gået og nydt livet lidt for meget, så har jeg nu bestemt mig for at starte min egen challenge fra dags dato.Den går ud på følgende: Jeg må ikke spise slik og andre søde sager indtil d. 24. december 2013! Dvs. 4 hele uger, hvor jeg ikke må synde i sukker- og fedtholdige ting (med det menes der selvfølgelig fx Hariboslik, chips, saltstænger, popcorn osv.) Her kommer alle de sunde alternativer så til gode heldigvis! Dog har jeg bestemt mig for at jeg én gang må falde i. Selvfølgelig må jeg ikke spise 40 poser slik på denne ene dag, men én enkelt gang må jeg nyde lidt syndigt. Hvem ved? Måske får jeg ikke engang brug for det pga. min standhaftighed!

Jeg startede faktisk dette år ud med ca. 3 fuldstændig slikfrie måneder. Derefter blev det engang i mellem til en lille smule. Dog synes jeg nu, at det er gået lidt over gevind, og at jeg lidt for ofte nyder pebernødder, en håndfuld slik eller et stykke chokolade. Men det skal være slut nu, for jeg laver en slutspurt her sidst på året med hensyn til mit vægttab! Jeg tager lige og giver den en ekstra skalle her på falderebet!

Så indtil d. 24. december lever jeg under et forbud af søde sager. Så kan jeg også med god samvittighed gå fuldstændig amok juleaften! For her skal jeg i hvert fald ikke holde igen. Jeg skal nyde masser af and, masser af sovs og masser af risalamande (som er min absolut favorit!) Jeg er helt vild med jul, og juleaften er altså bare en dag, hvor jeg vil glemme alt, som har med sundhed at gøre. For julen står altså i hyggens tegn for mig. Så jeg håber at jeg er standhaftig nok til at klare mig disse 4 uger igennem uden at falde i! Det bliver lidt af en challenge, især fordi jeg om små to uger for alvor begynder min SRP. (Som er en 20-25 siders lang opgave) Denne opgave skriver jeg her hjemme, og jeg kender mig selv nok til at vide at jeg sagtens kan gå i slikskuffen, hvis jeg keder mig lidt. Men, men, men. Det må jeg simpelthen bare komme over, for jeg er slikfri indtil d. 24. december!

MATILDES TELEFON 1114

 

31. maj 2013

Endnu en sejr!

Endnu en sejr!

Bum! Så ramte jeg endelig de -15 kg!

Fra morgenen af stillede jeg mig på vægten, fordi min nysgerrighed simpelthen var for stor! Og der var det. -15kg! Jeg er simpelthen så glad og stolt! Føler mig som på billedet! Fri, glad, energisk og overskudsagtig! Det er bare utroligt som tingene går! Nu ved jeg i hvertfald at de -20 kg er meget overskueligt – og lige om hjørnet faktisk!

Det eneste det kræver er hårdt arbejde, dedikation, lækker sund mad, løbeture osv! Jeg kan jo sagtens! Det har jeg da vidst bevist nu!

Sikke et fantastisk liv jeg lever!