Tag Archive: inspiration

9. december 2013

Jule-fit: 9. December

Min favoritmiddagsmad i weekender, eller når jeg har tid til at gøre lidt ekstra ud af det, er super enkelt og virkelig lækkert. Jeg har en forkærlighed for fisk – og især laks er jeg vild med. For mig smager det godt lige meget hvad man laver med det! I dag tænkte jeg, at jeg ville gøre lidt ekstra ud af min frokost. Min søde mor var så skøn at have købt røget laks med hjem til mig i går, så det udnyttede jeg. Det kunne ikke være nemmere at lave, og det smager bare rigtig godt.

Det eneste du skal bruge er rugbrød, pesto, salat, laks, æg, salt og peber. Jeg ristede rugbrødet, da jeg synes det giver lidt ekstra! Nok ser det ikke ud af så meget, men det smager dog fantastisk. Min middagsmad så sådan her ud:

DSC_1669

DSC_1674

4. december 2013

Jule-fit: 4. December

Som mit 7. råd i går sagde, så er det vigtigt med inspiration! Jeg er især vild med Instagram og følger et hav af sundhedsrelaterede profiler. Jeg har igennem længere tid taget et screenshot af billedet hver evig eneste gang, at jeg blev inspireret. Jeg elsker at Instagram er så stort, og man finder hele tiden nye profiler at følge og anderledes billeder. Derudover er det fantastisk tidsfordriv. Jeg tjekker altid min Instagram som det første om morgenen, og jeg elsker at starte dagen ud på den måde. Jeg er vild med det faktum, at jeg starter min dag ud med masser af inspiration – og masser er screenshots!

Her er et lille udvalg af mine favoritter – som minder mig om, at selvom det er jul – så skal der stadig arbejdes!

MATILDES TELEFON 1863   MATILDES TELEFON 1864

MATILDES TELEFON 2053   MATILDES TELEFON 2040

MATILDES TELEFON 2134   MATILDES TELEFON 2146

MATILDES TELEFON 2148   MATILDES TELEFON 2152

MATILDES TELEFON 2155   MATILDES TELEFON 2128

MATILDES TELEFON 2129   MATILDES TELEFON 2179

MATILDES TELEFON 2197  MATILDES TELEFON 2223

MATILDES TELEFON 2122   MATILDES TELEFON 1533

Jeg elsker især at se andres før/efterbilleder! – og så er det sidste billede et af mine absolutte favoritter! Sådan en mave gad jeg egentlig godt have.

Hvor får i inspiration fra? Hvilket et af billederne er dit favoritbillede?

3. december 2013

Jule-fit: 3. December

Grundlaget for et vægttab er selvfølgelig vidt forskellig fra person til person. Gennem mit forløb har jeg dog lært en masse vigtige ting, som jeg synes er værd at videregive.

Mine 7 bedste slankeråd, som virkelig har hjulpet mig meget kommer her:

1. Skil dig af med sodavand
I know.. Dette ved jeg er rigtig svært for rigtig mange fordi sodavand jo er hvad det er. Hele mit liv har jeg været vild med sodavand – især Faxe Kondi, som jeg sagtens kunne drikke 2 af om dagen. Da jeg startede mit vægttab ud lagde jeg ud med 4 måneder uden nogen som helst form for sodavand. Da jeg så igen belønnede mig med en iskold Faxe Kondi smagte den slet ikke så godt, som den plejede. Jeg fik det dårligt af alt brusen og var faktisk blevet total vænnet af med min afhængighed. I stedet for sodavand drikker jeg saftevand, danskvand og nogle gange cider. – Selv til fester erstatter jeg oftest sodavand med danskvand. Jeg bryder mig simpelthen ikke om det mere.

2. Hav en ugentlig slik- eller sodavandsdag
Hvis ikke du kan skille dig helt af med usunde sager, så hav én syndedag om ugen. Dette har i en periode fungeret fantastisk for mig. Så kunne man glæde sig til at spise lidt slik fx hver lørdag. For bare et år siden kunne jeg spise slik uafbrudt, og jeg spiste det gerne hver evig eneste dag. Det fik mig til at få det bedre for en kort stund, og jeg elskede hyggen det gav. I stedet spiser jeg utrolig meget frugt, drikker smoothies og har generelt mange andre alternativer til når sliktrangen melder sig. Jeg har fået en forkærlighed for proteinbarer, som for mig smager endnu bedre end fx en Mars bar, og som er meget bedre for dig. Disse spiser jeg blandt andet når sliktrangen virkelig melder sig! Ellers er saltede mandler jo også et fantastisk alternativ, som minder mig lidt om brændte mandler, når jeg spiser det.

3. Sæt dig et mål
Jeg har altid haft ét eneste kæmpestort mål, som jeg har sat foran mig. Jeg har altid ville løbe et halvmaraton. Min kondi har været total i bund, den har været nærmest ikkeeksisterende, men efter masser af træning føler jeg endelig at min kondi er god – bedre end nogensinde egentlig. Faktisk er jeg pt i mit livs bedste form, (selvom jeg stadig ikke er i topform) og jeg er super motiveret for at blive endnu bedre, kunne løbe endnu længere og til sidst nå mit mål. Jeg går jo stadig med tanker om et halvmaraton i 2014.. Mit mål bruger jeg hele tiden når jeg træner. Jeg bruger det til at presse mig selv yderligere – når jeg kan mærke hele min krop dirre af udmattelse og når jeg tænker på at give op, så forestiller jeg mig selv løbe over målstregen til mit første halvmaraton. Jeg forestiller mig hæve mine arme og føle at alt mit slid har været det hele værd. Netop derfor satte jeg mig, som det første et mål.

4. Find støtte
Det er vigtig at du omgiver dig selv med positivitet. Hele min familie og generelt hele min omgangskreds har været fantastiske undervejs. Jeg har virkelig haft nogle nedturer, og på nogle punkter sikkert været rigtig kedelig at høre på, når jeg har talt om træningsoplevelser konstant. Ikke én gang har jeg hørt en klage om det i min omgangskreds. Folk har generelt været motiverende og engagerede – og jeg har fået så mange komplimenter med på vejen! Det er så vigtigt at have nogle gode mennesker omkring sig, som gider bruge tid på at høre på én hele tiden. Specielt hele min skønne familie og min veninde, som var med mig på ferie i Alanya. Hun har virkelig måtte lægge øre til en hel del jammer og klynken. Ikke bare på grund af træningens sværhedsgrad, men bestemt også omkring alt det psykiske et vægttab giver. Sikke en støtte, som jeg ikke altid synes jeg fortjener, men som jeg prøver at gøre mig fortjent til hver dag. Uden hende kunne jeg simpelthen ikke have klaret mig ordentligt igennem det. Tak er virkelig et fattigt ord. <3

5. Alternativer er din bedste ven
Det er vigtig hele tiden at finde alternativer til dine favoritter. Fx elsker jeg søde sager, så jeg får smoothies, Kakifrugter, (frosne) vindruer, 80% chokolade, daddelkugler osv. Jeg elsker kage, så jeg laver Stinnas bønnebrownie, proteinpandekager, bananmuffins fra Fit4livin osv. Jeg elsker is, så jeg laver is ud fra frosne bananer, spiser nogle gange ISIS is, laver mine alternative is osv. Der er masser af alternativer, og det er en af de væsentligste ting, som jeg har opdaget igennem mit vægttab.

6. Tag FØR-billeder og masser af billeder undervejs
Dette er nok et af de vigtigste tips jeg nogensinde kan give nogen! Når min motivation er i bund, og jeg ikke føler jeg ser fremskridt i min træning, så sammenligner jeg billederne af mig selv for et år siden med nu. Dette er den vildeste motivationsfaktor, og du vil hurtigt kunne se resultater på denne måde. Når vægten står stille, så holder jeg mig altid til billederne – de lyver aldrig.

7. Find inspiration
Jeg er vild med blogs, Tumblr, Youtube, Instagram osv. Elsker at følge med i fitnessblogs. Her finder jeg de fleste af mine opskrifter, da jeg bestemt ikke er den mest kreative i et køkken. Derudover er træningsmotivationsbilleder- og citater også et win. Jeg finder inspiration over alt, og har en hel mappe på min mobil med screenshots af billeder, som jeg finder motiverende.

DSC_1506

26. november 2013

Challenge #1

Da jeg på det sidste har gået og nydt livet lidt for meget, så har jeg nu bestemt mig for at starte min egen challenge fra dags dato.Den går ud på følgende: Jeg må ikke spise slik og andre søde sager indtil d. 24. december 2013! Dvs. 4 hele uger, hvor jeg ikke må synde i sukker- og fedtholdige ting (med det menes der selvfølgelig fx Hariboslik, chips, saltstænger, popcorn osv.) Her kommer alle de sunde alternativer så til gode heldigvis! Dog har jeg bestemt mig for at jeg én gang må falde i. Selvfølgelig må jeg ikke spise 40 poser slik på denne ene dag, men én enkelt gang må jeg nyde lidt syndigt. Hvem ved? Måske får jeg ikke engang brug for det pga. min standhaftighed!

Jeg startede faktisk dette år ud med ca. 3 fuldstændig slikfrie måneder. Derefter blev det engang i mellem til en lille smule. Dog synes jeg nu, at det er gået lidt over gevind, og at jeg lidt for ofte nyder pebernødder, en håndfuld slik eller et stykke chokolade. Men det skal være slut nu, for jeg laver en slutspurt her sidst på året med hensyn til mit vægttab! Jeg tager lige og giver den en ekstra skalle her på falderebet!

Så indtil d. 24. december lever jeg under et forbud af søde sager. Så kan jeg også med god samvittighed gå fuldstændig amok juleaften! For her skal jeg i hvert fald ikke holde igen. Jeg skal nyde masser af and, masser af sovs og masser af risalamande (som er min absolut favorit!) Jeg er helt vild med jul, og juleaften er altså bare en dag, hvor jeg vil glemme alt, som har med sundhed at gøre. For julen står altså i hyggens tegn for mig. Så jeg håber at jeg er standhaftig nok til at klare mig disse 4 uger igennem uden at falde i! Det bliver lidt af en challenge, især fordi jeg om små to uger for alvor begynder min SRP. (Som er en 20-25 siders lang opgave) Denne opgave skriver jeg her hjemme, og jeg kender mig selv nok til at vide at jeg sagtens kan gå i slikskuffen, hvis jeg keder mig lidt. Men, men, men. Det må jeg simpelthen bare komme over, for jeg er slikfri indtil d. 24. december!

MATILDES TELEFON 1114