Tag Archive: træning

24. november 2013

Sund Søndag #3 – Spring ud i det!

“Life begins at the end of your comfort zone.”

For mig har mit vægttab handlet om at tage chancer. Jeg tog en chance første gang jeg for alvor begyndte min træning. Jeg tog en chance, da jeg bevidst startede året ud med 3½ alkoholfrie måneder. Og jeg tog en chance, da jeg tog det første “før-billede.” Det hele handler altså om at komme ud af sin comfort zone, bryde nogle grænser og vokse. I begyndelsen var jeg udelukkende tilmeldt Zumbaholdet i mit fitnesscenter. Dét vidste jeg jo hvad var, og det kunne jeg finde ud af. Som tiden gik blev jeg dog mere og mere hooked på andre træningsformer, og tilmeldte mig Body Tone, Bokwa, Boksning, cirkeltræning osv. Herefter så jeg for alvor ændringer både på mit udseende og min kondition, hvilket var en kæmpe motivationsfaktor.

Generelt er jeg blevet meget mere nysgerrig omkring alle mulige former for træning. Da jeg så i weekenden fik muligheden for at deltage i et Stram Op-hold i Fitness World på Jens Baggesensvej i Aarhus, var jeg klar! Jeg havde læst om holdet på mange blogs, og fandt hurtigt ud af hvor populært et hold, det er. Derfor var jeg super klar på en gratis time, da Trine Theodora skulle til sin instruktøreksamen i Stram op. Jeg havde set en introduktionsvideo på Fitness Worlds hjemmeside, og havde indtrykket af, at det lignede et af de hold, som jeg også går på i min fitnesscenter, men det viste sig dog at være ret anderledes!

Jeg var den eneste på holdet, som aldrig havde deltaget før, og allerede her var jeg lidt nervøs. Dog var jeg super klar på en hård og udfordrende træning, og det var bestemt hvad jeg fik! Det var sjovt at opleve forskellen på FW’s hold og mit lokale privatejede fitnesscenters hold! Selvom jeg havde prøvet næsten alle øvelserne før, så var det meget hårdere end noget lignende hold, som jeg før har prøvet. Allerede fra start piblede sveden af mig, og nogle gange måtte jeg springe en gentagelse over, fordi mine arme og ben rystede – Jeg må have set ret sjov ud, for jeg var virkelig smadret allerede halvvejs – også selvom jeg er total vant til styrketræning, hvilket man – efter min tilstand i dag – ikke skulle tro, haha! I dag – dagen efter – er nemlig endnu værre end i går. Mine muskler i arme og ben er smadrede, og en hviledag var helt sikkert på sin plads! Men det var så fed en time, og Trine var simpelthen så god som instruktør og det var fedt at møde hende, nu når jeg følger med på hendes blog. I hvert fald var hun rigtig motiverende og super god til at vise øvelserne. Det var rigtig sjovt at prøve Stram Op-holdet, og er rigtig glad for at jeg tog af sted, trådte ud af min comfort zone og tog til træning i et fremmed center, i en fremmed by og uden at jeg kendte nogen! Dét havde jeg aldrig gjort for bare et år siden, det er helt sikkert.

Altså, så er det bare så vigtigt hele tiden at udfordre sig selv og prøve nye ting. Man lærer så meget ved bare at træde et enkelt skridt ud over sin grænse. Det har jeg lært i weekenden! Jeg har fået ny inspiration til min træning, og vil helt sikkert bruge mange af øvelserne for fremtiden. Så spring ud i det! Prøv nye ting i denne uge. Gør noget du ikke er vant til, for det vil helt klart gavne dig på mange måder!

preview

 

30. maj 2013

Motivationsbillede #1

Motivationsbillede #1

Da jeg startede ud med at tabe mig var jeg meget interesseret i dette billede, og jeg tror faktisk at det hjalp mig ret meget i henhold til mit vægttab!

Da jeg først så billedet tænkte jeg:”12 uger? Før folk og jeg selv har lagt mærke til det?” Og jeg tænkte at det måtte komme an på en prøve! Og billedet passer 100%! Efter blot 4 uger med træning og sund mad kunne jeg tydeligt se en stor forskel på min krop – især omkring maven og hofterne! Her gik det pludselig stærkt, og jeg blev total afhængig af den følelse jeg fik når jeg trænede, spiste sund og som resultat – tabte mig. Det gav mig et rush og jeg vidste med det samme at hvis jeg kunne holde i 12 uger – hvorfor så ikke dobbelt så lang tid og endnu længere måske?

Det jeg mener med det her blogindlæg er simpelthen at inspiration og motivation er så vigtig en del af et vægttab. Det er så vigtigt at finde noget hvor man tænker: “WOW!” – og så bare finde ens indre fighter frem! Det var det jeg gjorde!

14 kg. still going strong!